De første indtryk af Tanzania!

Så er vi i Sumbawanga, her skal vi være de første par uger, hvor vi skal have undervisning i swahili sammen med de fire andre volontører, der skal blive her på børnehjemmet Peter's House. Vi har fået et rigtig godt indtryk af Tanzania og er rigtig begejstrede for det. Det er egentlig kun fire dage siden, vi rejste hjemmefra, men der er nået at ske meget, og der er mange indtryk. Vi har vænnet os til at være ”mzungu” (swahili for europæer) og reagerer på "navnet". Det er nogle intense dage, hvor vi rigtig får Afrika at mærke.

I går blev vi vækket med ordene, ”der er kommet et møde, vi skal være der om et kvarter.” Og det var vi så. Vi sad til møde med både ansatte og børn på Peter's House i ca. to timer, hvorefter vi lige havde et personligt møde med lederen af hjemmet. Vi forstod ikke meget af, hvad der skete omkring os, men vi observerer og lytter. Det er tankevækkende, hvordan børnene her fint bare tager den stol de kan få, selvom den f.eks. lige mangler et ryglæn.

Efter mødet skulle vi spise frokost med Mads og Janice (BDMs missionærpar i Kipili) men inden det, havde de også et møde på børnehjemmet. Imens de havde møde, så vi vores snit til at hilse på børnene og lege med dem, selvom det kan være ganske udfordrende, når næsten det eneste, vi kan på swahili, er at spørge om deres navne, sige hej og tak. Det er så befriende med børn, det er helt fint ’bare’ at lege og et fælles verbalt sprog er ikke nødvendigt. Jeg legede fangeleg med en flok børn på legepladsen – super hyggeligt, men det er som om afrikanerbørn bare ikke kan blive trætte… ;)

Efter kirke i dag har vi brugt på at slappe af, og kirke var da også en helt særlig oplevelse. Vi holdt kirke i brødremenighedens nye (og ufærdige) kirke. Det vil sige, der var vægge i kirken, og vi sad på stole: taget manglede, hvilket efter tre timers kirke resulterede i flere røde danske ansigter. Tanzanianere er gode til musik og sang, det fik vi glæde af til gudstjenesten, hvor vi ikke rigtig forstod så meget, og så er de alle så hjælpsomme. Skråt bag mig i kirken sad en jævnaldrende pige og hjalp mig med at slå op i min danske bibel, hun skrev skriftstederne ned på swahili, og sammen fik vi gættet os lidt frem til, hvad det kunne svare til i min bibel. De er så utrolig dejlig hjælpsomme, om det er med at slå op i bibelen eller lære at binde en kanga, de inviterer os ind i hjem, og spørger på bedste vis ind til os.

Vi får virkelig lov at opleve Tanzania på godt og ondt; lange møder, gæstfrie og hjertevarme mennesker, betongulv i stuen, halvfærdige bygninger, pikipiki (motorcykeltaxier), markeder, avocadoer, sol, kakerlakker i køkkenet, musik, sang og dans, forsinkelser og aftaler, der skrider. Så må vi grine, når vi fejler eller bare ikke er så gode til f.eks. at danse (vi dansede med et par piger på et værelse i går, og det var som om de evnede noget i forhold til dansen, som vi ikke gjorde.). Vi griner, smiler og nyder det.

I kan også følge med på instagram @bdmrejse eller på facebook "Moravian Mission Kipili".

Tak for at I har lyst til at følge lidt med, det er vi taknemmelige for J

/Helene R

Morgenmad på hotellet i Dar Es Salaam

Fra venstre: Helene Tang, Helene Thybo, Rebekka, Helene Roager, Andrea, Luisa

Netop landet i Mbeya

Vi venter på bussen, der skal køre os den seks timer lange vej fra Mbeya til Sumbawanga. Det var super fedt at få lov at observere Tanzania fra bussen og køre på veje, som var mere sandkasse og bumle end vej.