Luisa og Helenes eventyr i Kipili

Vi indser mere og mere hvor meget, vi kommer til at savne børnene fra chekechea og byen, når vi kommer hjem. Deres energi og livsglæde er så vildt inspirerende! Og hvor er hverdagen her bare skøn (og uforudsigelig). Nogle dage i chekechea er Obedy (læreren) initiativrig og super nem at arbejde sammen med, mens han andre dage kan beslutte sig for pludselig at holde møder med forældrene i hjørnet af klasselokalet, hvor vi så står med 50 børn, der har svært ved at sidde stille men egentlig skal lære at hilse på engelsk. Det kan føles som det vildeste kaos, men det er nu også meget sjovt at se tilbage på og grine af! Når vi ikke er i chekechea eller holder børneklub, bruger vi bl.a. tiden på engelskundervisning af to piger her i Kipili, først underviser og ellers så hygger vi. De to piger er sprængfyldte af energi, snak og et smittende humør. Derudover nyder vi en gåtur gennem landsbyen, hvor vi hilser, på hvem vi møder, måske tager på besøg eller går ned til vandet og leger med de bø

Tiden går og går, og vi er nu nået til november. Henover de sidste par uger har vi haft forskellige besøg. Jeg, Luisa, har haft besøg af mine forældre i en lille uges tid, hvor dagene er gået med hyggelige dage i Sumbawanga og frivilligt arbejde, da mine forældre rejste med en gruppe fra Fremtid & Håb, der skulle bygge et drivhus til børnehjemmet Bethania. Efter et par hyggelige dage i Sumbawanga tog vi videre til Kipili henover weekenden, så mine forældre kunne være sammen med Helene og jeg, og så kunne de også få lov til at opleve Kipili, for det er bare så svært at forestille sig Kipili, da det bare er noget helt andet, end det vi kender til fra Danmark. Efter en hyggelig uge med mine forældre, vinkede vi farvel til dem tidligt mandag morgen, og vi er nu tilbage i hverdagen i chekechea. Vi begynder at have flere arbejdsopgaver i chekechea, og det fungerer rigtig godt, men det kan også være udfordrende. Vi gør det sådan, at Helene og jeg underviser de yngste børn udenfor, hvor d

Onsdag i sidste uge sejlede vi spændte afsted fra Kipilis havn sammen med Mads, Janice, seks evangelister og et kor afsted på fem dages bådtur til fire forskellige landsbyer syd for Kipili: Kasanga, Ninde, Namansi og Kisambala. Mads, Janice og evangelisterne har tidligere været på flere af disse bådture til andre landsbyer. Formålet med turene er at se og støtte kirkerne i landsbyerne, gennem bibelstudie at lægge op til at læse i bibelen (hvis man har en) og reflektere. Og så er bådturene med til at udvikle evangelisterne.  Det har været en helt fantastisk oplevelse! Vi har virkelig fået lov at opleve kulturen, leve noget mere primitivt end vi er vant til og se smukke landsbyer. Vi har hverken haft almindelige toiletter eller bad, toiletter er huller i jorden med fire vægge omkring og et bad er en indhegning med en spand vand og en kop.  Hver eftermiddag sejlede vi fra en landsby til den næste, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen til en varm velkomst med sang og en hel gruppe af

Nu er det vist tid til at skrive lidt om, hvordan det går her. Vi har nu været i Kipili i en lille måneds tid, og her er simpelthen så smukt og rart at være. Helene og jeg har valgt at arbejde i chekechea'en i nabobyen, der hedder Kalungu. Her er der 40 børn i alderen 3-7 år med kun én lærer, så det er altså noget af en mundfuld for os at starte op derude. Det er dog som om, at børnene er så sjove, søde og utroligt festlige, at der er mange ting, vi bare ryster lidt af os, og så hygger vi ellers videre med børnene. Vores primære job i chekechea'en er at agere hjælpelærere og være et kreativt og friskt pust ind i en ellers til tider ensformig uddannelsesform. Vi har valgt at starte med at observere undervisningen, så vi får en idé om, hvordan vi bedst griber opgaven an. Den sidste uge har vi dog taget en swahili Børnebibel med og sunget sange med dem i deres pause, så vi får en nogenlunde glidende overgang fra observation til undervisning. Det har været en succes, og vi oplever,