Kipili - klar, parat, start

Efter to og en halv skønne uger på Peters House i Sumbawanga er vi nu i Kipili. Vi har hygget med de andre volontører og fået en masse gode oplevelser med fra Sumbawanga. Jeg vil fremhæve en af oplevelserne, vi havde med børnene, da vi skulle se snedkerdrengene, der er tilknyttet Peters House, spille fodbold med en anden skole. Da der (et par timer forsinket) var en bus klar til at køre os, børnene og spillerne til fodbold, var der i danske øjne plads til tolv i bussen, men nu er vi i Tanzania, så vi var 46 i bussen. Sjovt at opleve Tanzania også fra den side, også fordi vejene her ikke er af danske standarder, så bussen skrabede imod en række af bump, men vi kom både hele frem og tilbage. Snedkerdrengene vandt kampen! Wup wup. Banen var både støvet og ujævn, men det forhindrede ikke spillets gang, eller det råbende og dansende heppekor på sidelinjen bestående af børnehjemmets børn og arbejdende kvinder. 

I onsdags henad eftermiddagen tog vi med Bdms missionærpar; Mads og Janice, til Kipili. Og her er skønt! Det er lidt andre standarder end i Sumbawanga, f.eks. er alt vand i huset båret på hovedet af nogle fantastisk seje kvinder. Men vi er virkelig blevet taget godt imod! Byens børn er bare klar på leg og de voksne hilser høfligt, mens Mads og Janice virkelig også har taget godt imod os og tager os med til tingene. 

I torsdags var vi med til bibelstudie, der omhandlede søndagens bibeltekster sammen med Mads, Janice og syv evangelister fra de omkringliggende byer. Janice oversatte for os, mens vi kæmpede for også at forstå lidt af, hvad de sagde på swahili. Det var spændende at være med til. De snakkede og havde input og ideer til, hvordan teksterne kunne hænge sammen og tolkes. Det er ikke en selvfølge for tanzanianere at reflektere over bibeltekster, de læser eller hører, og ikke en selvfølge at man tør indrømme, hvis der er noget, man ikke helt forstår. Vi kunne forstå på Mads og Janice, at det også var første gang, der kom så mange spørgsmål. Det betød også at det blev bibelstudie fra kl 10-16 kun afbrudt af en kort frokostpause med ugali og bønner. Vi fik lov at holde bibelstudie fredag over det samme stykke fra Luk 14, 25-33 sammen med et par kvinder fra byen. De var noget mere stille, men fantastisk at kunne få lov at dele og reflektere sammen med dem. Det er virkelig bare nogle seje kvinder, der slet ikke er vant til meget mere end at lytte og sige, hvad de har lært. Derudover bad vi alle for hinanden. Det er dejligt at kunne dele troen på Jesus, selvom vi ikke deler sprog. 

De sidste timer af eftermiddagen i går brugte vi på at købe et par æg, eller det vil sige, så havde vi et ærinde i byen og en suveræn undskyldning for at gå igennem hele byen og hilse på folk undervejs. Størstedelen af tiden brugte vi dog ikke på markedet for at handle men ved vandet. Her legede vi med en flok børn - flokken af børn voksede undervejs i legen. Her er virkelig nogle fantastisk søde børn, og vi kan så meget sammen; sjippe, synge, danse, lege "kongens efterfølger", tegn og gæt i sandet, udveksle navne, sådan flyver tiden hurtigt. Det er svært for mange her at forstå at Luisa er dansker, hun ligner jo dem? Et par drenge havde først udspurgt Luisa, men de kender ikke til at adoptere. Efter at hun ikke kunne give dem et tilfredsstilende svar, kom de til mig (Helene) og spurgte, jeg kunne heller ikke give et fyldestgørende svar. De råbte bare spørgsmålet højere og højere i håb om, at det kunne hjælpe. #cute Alle børnene var bare ufattelig klar på at lege, det er skønt. 

Det er lige nu uvidst hvilken Cheke Chea, vi kommer til at arbejde i; om det er den her i byen, eller det er den i nabobyen. Det vil tiden vise, lige nu har skolebørn alligevel to ugers ferie. 

/Helene

PS: Du kan på forsiden af vores blog skrive dig op til at få notifikationer på mail, når der bliver lagt noget op her - gør endelig brug af det :) 

Glimt fra fodboldkamp med Peters House. 

Vi spiser ugali og hygger med gadedrengene i Sumbawanga.

Et par søde drenge på Peters House leger med hjemmelavede snurretoppe. 

Knap en halv times gang fra Kipili ligger en lækker Lodge, der var vi et smut forbi i lørdags. 

Leg på båden ved breden af Tanganyikasøen.

Det er vel okay at være lidt genert?

Selvforkælelse med lækre pandekager til aftensmad i går.

I dag har vi set Mads og Janices marker med både tomater, bananer, majs, snart papaya og ris. Det var fascinerende natur! Først ud ad en lille vej, jeg ikke ville have troet en bil kunne køre på, hvis det ikke var fordi vi var ved det og dernæst en gåtur over floden (hvor der i regntiden er flodheste) for at komme til deres jord. På billedet ses Janice på vej over floden og deres majsmark med foranstående banantræer i baggrunde. 

Her er vi så på deres upcoming tomatmark.