Luisa og Helenes eventyr i Kipili

Vi indser mere og mere hvor meget, vi kommer til at savne børnene fra chekechea og byen, når vi kommer hjem. Deres energi og livsglæde er så vildt inspirerende! Og hvor er hverdagen her bare skøn (og uforudsigelig). Nogle dage i chekechea er Obedy (læreren) initiativrig og super nem at arbejde sammen med, mens han andre dage kan beslutte sig for pludselig at holde møder med forældrene i hjørnet af klasselokalet, hvor vi så står med 50 børn, der har svært ved at sidde stille men egentlig skal lære at hilse på engelsk. Det kan føles som det vildeste kaos, men det er nu også meget sjovt at se tilbage på og grine af! Når vi ikke er i chekechea eller holder børneklub, bruger vi bl.a. tiden på engelskundervisning af to piger her i Kipili, først underviser og ellers så hygger vi. De to piger er sprængfyldte af energi, snak og et smittende humør. Derudover nyder vi en gåtur gennem landsbyen, hvor vi hilser, på hvem vi møder, måske tager på besøg eller går ned til vandet og leger med de bø

Tiden går og går, og vi er nu nået til november. Henover de sidste par uger har vi haft forskellige besøg. Jeg, Luisa, har haft besøg af mine forældre i en lille uges tid, hvor dagene er gået med hyggelige dage i Sumbawanga og frivilligt arbejde, da mine forældre rejste med en gruppe fra Fremtid & Håb, der skulle bygge et drivhus til børnehjemmet Bethania. Efter et par hyggelige dage i Sumbawanga tog vi videre til Kipili henover weekenden, så mine forældre kunne være sammen med Helene og jeg, og så kunne de også få lov til at opleve Kipili, for det er bare så svært at forestille sig Kipili, da det bare er noget helt andet, end det vi kender til fra Danmark. Efter en hyggelig uge med mine forældre, vinkede vi farvel til dem tidligt mandag morgen, og vi er nu tilbage i hverdagen i chekechea. Vi begynder at have flere arbejdsopgaver i chekechea, og det fungerer rigtig godt, men det kan også være udfordrende. Vi gør det sådan, at Helene og jeg underviser de yngste børn udenfor, hvor d