Luisa og Helenes eventyr i Kipili

Nu er det vist tid til at skrive lidt om, hvordan det går her. Vi har nu været i Kipili i en lille måneds tid, og her er simpelthen så smukt og rart at være. Helene og jeg har valgt at arbejde i chekechea'en i nabobyen, der hedder Kalungu. Her er der 40 børn i alderen 3-7 år med kun én lærer, så det er altså noget af en mundfuld for os at starte op derude. Det er dog som om, at børnene er så sjove, søde og utroligt festlige, at der er mange ting, vi bare ryster lidt af os, og så hygger vi ellers videre med børnene. Vores primære job i chekechea'en er at agere hjælpelærere og være et kreativt og friskt pust ind i en ellers til tider ensformig uddannelsesform. Vi har valgt at starte med at observere undervisningen, så vi får en idé om, hvordan vi bedst griber opgaven an. Den sidste uge har vi dog taget en swahili Børnebibel med og sunget sange med dem i deres pause, så vi får en nogenlunde glidende overgang fra observation til undervisning. Det har været en succes, og vi oplever,

Efter to og en halv skønne uger på Peters House i Sumbawanga er vi nu i Kipili. Vi har hygget med de andre volontører og fået en masse gode oplevelser med fra Sumbawanga. Jeg vil fremhæve en af oplevelserne, vi havde med børnene, da vi skulle se snedkerdrengene, der er tilknyttet Peters House, spille fodbold med en anden skole. Da der (et par timer forsinket) var en bus klar til at køre os, børnene og spillerne til fodbold, var der i danske øjne plads til tolv i bussen, men nu er vi i Tanzania, så vi var 46 i bussen. Sjovt at opleve Tanzania også fra den side, også fordi vejene her ikke er af danske standarder, så bussen skrabede imod en række af bump, men vi kom både hele frem og tilbage. Snedkerdrengene vandt kampen! Wup wup. Banen var både støvet og ujævn, men det forhindrede ikke spillets gang, eller det råbende og dansende heppekor på sidelinjen bestående af børnehjemmets børn og arbejdende kvinder.  I onsdags henad eftermiddagen tog vi med Bdms missionærpar; Mads og Janice, ti