Hverdag i Kipili

Nu er det vist tid til at skrive lidt om, hvordan det går her. Vi har nu været i Kipili i en lille måneds tid, og her er simpelthen så smukt og rart at være. Helene og jeg har valgt at arbejde i chekechea'en i nabobyen, der hedder Kalungu. Her er der 40 børn i alderen 3-7 år med kun én lærer, så det er altså noget af en mundfuld for os at starte op derude. Det er dog som om, at børnene er så sjove, søde og utroligt festlige, at der er mange ting, vi bare ryster lidt af os, og så hygger vi ellers videre med børnene. Vores primære job i chekechea'en er at agere hjælpelærere og være et kreativt og friskt pust ind i en ellers til tider ensformig uddannelsesform. Vi har valgt at starte med at observere undervisningen, så vi får en idé om, hvordan vi bedst griber opgaven an. Den sidste uge har vi dog taget en swahili Børnebibel med og sunget sange med dem i deres pause, så vi får en nogenlunde glidende overgang fra observation til undervisning. Det har været en succes, og vi oplever, at det er en rigtig dejligt at have et tilbud til dem i pausen, så pausen ellers ikke bliver alt for kaotisk ;). Vi må dog indrømme, at vi ikke helt har holdt os fra at undervise. Læreren, der hedder Obedy, vil rigtig gerne have, at vi går i gang med at undervise og ville gerne, at vi fra første dag begyndte at undervise. Vi måtte forklare ham, at det er liiidt svært for os at stå med alt undervisning selv, når vi ikke kender til skolesystemet, nok til sproget eller ved, hvor langt de er kommet i deres "pensum". Det godtog han. Vi har i stedet valgt at være en aktiv del af undervisningen ved at hjælpe børnene med at skrive og forklare (på bedste vis).

Chekechea'en er opdelt sådan, at der er to hold - de ældste og de yngste. Med kun én lærer til at undervise betyder det, at der er meget ventetid for det hold, der ingen undervisning får. Helene og jeg har, i samarbejde med Obedy, valgt at fokusere på undervisningen hos de yngste. Her har vi blandt andet lært dem at synge "Head and shoulders" i engelskundervisning og lært dem at tælle til ti. Selvom det er et helt anderledes skolesystem, og det er svært at regne ud, hvordan vi bedst griber opgaven an, oplever jeg bare, at fællesskabet med børnene giver mig så meget energi og glæde, at jeg kun bliver glad, og så skal alt andet nok flaske sig.

I hverdagen her i Kipili har Helene og jeg valgt at holde børneklub med børnene. Vi har børneklub én gang i ugen, hvor vi læser bibelhistorie, synger og tegner eller laver en anden aktivitet. Vi oplever, at det er en rigtig hyggelig måde at være sammen med børnene fra byen på. Det er dejligt at synge børnesange og have mulighed for at fortælle nogle bibelhistorier videre, som vi selv har fået fortalt, da vi var yngre.

Ellers går hverdagen med, at vi synger i koret her i byen, samvær med Mads & Janice (der er missionærer) og Marjo & Bert (et hollandsk par, der kører et sundhedsprojekt her i byen), bibelstudie med Mads & Janice, bibelstudie med Janice og kvinder fra byen, og så forsøger vi ellers at lære folk fra byen at kende ved at besøge dem og være en del af deres hverdag. Vi har blandt andet været med til at flette palmeblade, som bruges til måtter. Det var virkelig hyggeligt at være sammen med nogle af kvinderne på den måde.

I weekenden har vi været på safari med de andre 4 piger, der er volontører på Peter's House. Det var en vild oplevelse at se dyrene i det ægte Afrika. Vi overnattede i huse, der lå lige ned til en sump fyldt med flodhestene. Om natten kunne vi høre flodhestene gå rundt om vores hus - autentisk! Skøn oplevelse og skønt at være sammen med de andre piger.

/Luisa