Gå videre til hovedindholdet

Hyggelige besøg og tilbage til hverdagen

Tiden går og går, og vi er nu nået til november. Henover de sidste par uger har vi haft forskellige besøg. Jeg, Luisa, har haft besøg af mine forældre i en lille uges tid, hvor dagene er gået med hyggelige dage i Sumbawanga og frivilligt arbejde, da mine forældre rejste med en gruppe fra Fremtid & Håb, der skulle bygge et drivhus til børnehjemmet Bethania. Efter et par hyggelige dage i Sumbawanga tog vi videre til Kipili henover weekenden, så mine forældre kunne være sammen med Helene og jeg, og så kunne de også få lov til at opleve Kipili, for det er bare så svært at forestille sig Kipili, da det bare er noget helt andet, end det vi kender til fra Danmark. Efter en hyggelig uge med mine forældre, vinkede vi farvel til dem tidligt mandag morgen, og vi er nu tilbage i hverdagen i chekechea.
Vi begynder at have flere arbejdsopgaver i chekechea, og det fungerer rigtig godt, men det kan også være udfordrende. Vi gør det sådan, at Helene og jeg underviser de yngste børn udenfor, hvor der er ca. 15 elever, imens de andre bliver undervist af læreren, Obedy. Helene og jeg har fx. taget billeder med af forskellige dyr, som de skal lære på engelsk - vi prøver bl.a. at få dem til at huske ordene ved at lege dyrerne og derefter sige det engelske ord for det. I matematik har vi brugt piberensere til at forme tallene fra 1-10, og vi er så småt også begyndt på tallene fra 10-20. Det fungerer sådan, at vi viser dem, hvordan man former tallene med piberensere, hvor det derefter er deres tur til at forme dem (med hjælp fra os), derefter tegner vi tallene i sandet, så de kan få en fornemmelse af, hvordan det lige præcis er, at man fx skriver "1".
I chekechea er vi også begyndt på et fællesfag, der handler om sundhed - det er et fag, som vi har fælles med Obedy og de andre elever. Første gang gjorde vi det sådan, at Obedy starter med at fortælle lidt om, at vi skal huske at vaske hænder efter toiletbesøg og inden måltider, at vi skal huske at gå i bad, og at vi skal huske at børste tænder morgen og aften. Derefter havde Helene og jeg lavet en lille sketch, der tog udgangspunkt i en hverdag for et barn i chekechea, hvor der blev vasket hænder, badet og børstet tænder. Børnene virkede meget underholdte af det, og det må vi sige, at vi altså også var - dejlig oplevelse! Det er dejligt at mærke, at der begynder at være mere struktur i chekechea, og at samarbejdet med læreren, Obedy, bare går fremad. Selvom vi gerne vil prøve at inkorporere leg i undervisning så meget så muligt, har vi også fundet ud af, at børnene her er vant til meget tavleundervisning, så der har Helene og jeg også lært meget af, at vi må prøve at indflette både leg og tavleundervisning. Det synes jeg, at vores sundhedsundervisning er et godt eksempel på. Der var først lidt teoretisk undervisning fra Obedy, og derefter fremførte vi vores sketch.
Da vi kom til weekenden havde vi fået arrangeret med vores chauffør og hans familie, at vi kunne sejle en tur til en lille ø, der bliver kaldt krokodilleøen - vi så dog ingen krokodiller ;). Det var en virkelig flot tur og en hyggelig måde at bruge tid sammen på. Ellers er denne uge gået med, at vi bl.a. har haft besøg af Sine og Clemens, der er volontører på Fremtid & Håbs børnehjem, Bethania. Det var så hyggeligt at dele oplevelser med hinanden og bruge tid sammen. I går aftes startede vi så småt på julehyggen med et par afsnit "Absalons Hemmelighed" og Helene flettede et julehjerte - så er julen skudt i gang ;).
/Luisa

Kipilis hovedvej

Søde Helene og Blanca fra vores hyggelige sejltur til Krokodilleøen
Så formes der tal ud af piberensere i matematik


Fra en hyggelig gåtur hvor vi nød godt af Tanzanias natur


Hej hej ;)

Kommentarer


Her er vi :)

Populære opslag fra denne blog

Kipili - klar, parat, start

Efter to og en halv skønne uger på Peters House i Sumbawanga er vi nu i Kipili. Vi har hygget med de andre volontører og fået en masse gode oplevelser med fra Sumbawanga. Jeg vil fremhæve en af oplevelserne, vi havde med børnene, da vi skulle se snedkerdrengene, der er tilknyttet Peters House, spille fodbold med en anden skole. Da der (et par timer forsinket) var en bus klar til at køre os, børnene og spillerne til fodbold, var der i danske øjne plads til tolv i bussen, men nu er vi i Tanzania, så vi var 46 i bussen. Sjovt at opleve Tanzania også fra den side, også fordi vejene her ikke er af danske standarder, så bussen skrabede imod en række af bump, men vi kom både hele frem og tilbage. Snedkerdrengene vandt kampen! Wup wup. Banen var både støvet og ujævn, men det forhindrede ikke spillets gang, eller det råbende og dansende heppekor på sidelinjen bestående af børnehjemmets børn og arbejdende kvinder.  I onsdags henad eftermiddagen tog vi med Bdms missionærpar; Mads og Janice, ti

Vi nyder og oplever både hverdag og udflugt

Vi indser mere og mere hvor meget, vi kommer til at savne børnene fra chekechea og byen, når vi kommer hjem. Deres energi og livsglæde er så vildt inspirerende! Og hvor er hverdagen her bare skøn (og uforudsigelig). Nogle dage i chekechea er Obedy (læreren) initiativrig og super nem at arbejde sammen med, mens han andre dage kan beslutte sig for pludselig at holde møder med forældrene i hjørnet af klasselokalet, hvor vi så står med 50 børn, der har svært ved at sidde stille men egentlig skal lære at hilse på engelsk. Det kan føles som det vildeste kaos, men det er nu også meget sjovt at se tilbage på og grine af! Når vi ikke er i chekechea eller holder børneklub, bruger vi bl.a. tiden på engelskundervisning af to piger her i Kipili, først underviser og ellers så hygger vi. De to piger er sprængfyldte af energi, snak og et smittende humør. Derudover nyder vi en gåtur gennem landsbyen, hvor vi hilser, på hvem vi møder, måske tager på besøg eller går ned til vandet og leger med de bø