Bådtur

Onsdag i sidste uge sejlede vi spændte afsted fra Kipilis havn sammen med Mads, Janice, seks evangelister og et kor afsted på fem dages bådtur til fire forskellige landsbyer syd for Kipili: Kasanga, Ninde, Namansi og Kisambala. Mads, Janice og evangelisterne har tidligere været på flere af disse bådture til andre landsbyer. Formålet med turene er at se og støtte kirkerne i landsbyerne, gennem bibelstudie at lægge op til at læse i bibelen (hvis man har en) og reflektere. Og så er bådturene med til at udvikle evangelisterne. 

Det har været en helt fantastisk oplevelse! Vi har virkelig fået lov at opleve kulturen, leve noget mere primitivt end vi er vant til og se smukke landsbyer. Vi har hverken haft almindelige toiletter eller bad, toiletter er huller i jorden med fire vægge omkring og et bad er en indhegning med en spand vand og en kop. 

Hver eftermiddag sejlede vi fra en landsby til den næste, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen til en varm velkomst med sang og en hel gruppe af særligt mange børn til at følge os til værtens hus. Her er det en ære at blive modtaget på denne måde, det skulle vi minde os selv om af og til for for os var det både sjovt at opleve men også meget opmærksomhedstiltrækkende og til tider kaotisk. Ved værtens hus sad vi indtil aftensmad og slappede af eller i hvert fald forsøge på, det kan være lidt svært, når en hel skare af børn står rundt om og stirrer eller kigger ind gennem døren for at se gæsterne. De er i landsbyerne ikke vant til gæster og særligt ikke, hvor europæere er i blandt. Det var spændende at se så ”uberørte” landsbyer. Her kunne vi nemt sidde et par timer og vente på mad uden helt at vide, hvornår vi ville få det, men i vished om at vi nok skulle få noget og med en formodning om at det ville være ugali (majsgrød) eller kassava (kartoffellignende rodfrugt lavet til ”gummigrød”. Maden er giftig medmindre, man tilbereder den på den rigtige måde, hvor der så ikke længere er nærring i, men det mættede J) begge dele blev som regel serveret med bønner og fisk til. Vi vænnede os til dette måltid, men glædede os også til at komme hjem og få noget andet og få mulighed for igen at spise med bestik. Efter aftensmad viste vi på et stort lærred en film om Jesus, hvem han er, hvad han har gjort, og hvad det betyder for os i dag. En sensation i landsbyerne at se film! 

I landsbyerne havde vi om formiddagen en samling i kirken eller under et mangotræ, hvor alle var velkomne. Det var dog primært dem som normalt ville komme i kirken og alle børn, der fik nys om det. Her sang og dansede både vores kor og landsbyens kor til en række sange, hvorefter der var bibelstudie i grupper. Luisa og jeg stod sammen med Lukas, en af evangelisterne, for undervisning af børnene (der var 50-80 børn alt afhængigt af landsbyen). Her læste vi i børnebibel og sang. Det var super hyggeligt og spændende at arbejde sammen med en tanzaniansk evangelist.  Børnene var super søde og elskede at se billeder, høre historier og særligt at synge. 

Vi kom trætte, brugte og meget taknemmelige hjem søndag eftermiddag. Taknemmelig for alle de oplevelser vi har fået og taknemmelige for igen at kunne sove i en seng, lukke en dør og ikke skulle vente over en time på mad. Det var fem intense dage med mange utrolig spændende oplevelser i helt fantastiske naturomgivelser. 

/Helene 

Kirkebygning i Kasanga er undervejs. Indtil videre holder de gudstjeneste i lokaler, de låner af en skole i byen.

Luisa har fundet sig en sød ven :)

Mums, så er der mad. Det er ugali (majsgrød), der ligger på de sølv fade. Man vælger et "hjørne" er serveringen, som er ens, og så spiser man ellers fra hver sit sted. 

Luisa læser og viser billeder i børnebibelen, Lukas (evangelisten i hvid skjorte) forklarer og stiller spørgsmål til børnene. 

 Klar til at sejle videre til næste landsby, båden ligger klar i vandkanten. 

Vi følte os ikke overset...

På billedet til venstre er vi netop gået i land, er blevet budt velkommen og får nu vist vej i landsbyen.

"Hvornår har æslet fødselsdag?"

- II ååår

"Sssh - Mads og Janice sover stadig."

Her har vi netop undervist børnene i Kisambala. De var helt vilde med at synge og danse. 

Et par søde sjippende piger

På eventyr i Kasanga, en fantastisk flot landsby. 

 Ugen inden vi tog på bådtur, var vi i Sumbawanga, hvor vi fejrede Luisas fødselsdag sammen med de andre volontører. Tillykke! Der var både morgensang, restaurantbesøg, fin kage og max hygge. 

Dagen efter Luisas fødselsdag var Sine (dagens fødselar) og Clemens på besøg i volontørhuset på Peters House, de kommer også fra Danmark og er volontører for Fremtid og Håb på et andet børnehjem i byen.